Jeg er en  mand på 54 år. Jeg er ugift og har ikke børn. Jeg bor i København NV. Af uddannelse er jeg BA i historie fra RUC fra 1997. Derudover har jeg gennemgået et IT kursus på ca. 6 mdr. primært i Microsofts Office pakke. Jeg har endvidere gennemført et Voksenpædagogisk Grundkursus på Voksenpædagogisk Center i København.  Med hensyn til min uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund henviser jeg til  referencerne i mit CV.

Jeg har et roligt temperament og mener desuden, at være i besiddelse af en vis mængde humor. I min fritid interesserer jeg mig for IT, musik, rejser, mine venner og meget andet. Læs i mere om mine interesser i sektionerne herom.

I de seneste 14 års tid har jeg arbejdet som arkivbetjent. Mit mål er, at blive god til min metier. Tidligere har jeg prøvet kræfter med beskæftigelse vedr. IT-undervisning og arbejde med IT.

Arbejdsmæssigt  foretrækker jeg,  at beskæftige mig med problemorienterede arbejdsopgaver. Jeg er i besiddelse af intuition og analytisk evne.  Jeg evner, at arbejde mig metodisk og systematisk frem mod et resultat , og er i stand til at løse problemer på egen hånd. Derudover er jeg et venligt og omgængeligt væsen, og jeg er derfor god til at indgå i et team. Endvidere er jeg i besiddelse af en udmærket formulerings­evne både skriftligt og mundtligt.