Som du kunne læse  vedr. mine animationer så frabeder jeg mig, at der linkes direkte til mine animationer. Årsagen  er jo indlysende. Animationerne ligger jo fortsat på min side. Jeg kan altså hurtigt blive vært for "parasitter". Ja faktisk kan det hurtigt true selve eksistensen af min gif-samling

Generelt opfører de besøgende sig anstændigt, men direkte linking til mine billedfiler har dog et været et moderat problem over alle årene, hvor min hjemmeside har eksisteret. For år tilbage oplevede jeg, at en side i Webbyen linkede til en stor del af min samling af animationer.

Om linking vil jeg sige, at jeg naturligvis ikke har noget mod, at der linkes til min side. Søgemaskiner indekserer jo jævnligt min side og skaber links. Siden ligger herude for, at blive brugt af andre og for at være til gavn for andre.

Men det betyder naturligvis ikke, at enhver form for linking er legitim eller acceptabel. Linking der sker fra beskyttede netværk, har jeg i sagens natur ingen mulighed for, at kontrollere. I mange tilfælde har jeg ikke andet valg end, at blokere sådanne netværk. Linking til billedfiler vil jeg som grundregel heller ikke acceptere. Deep linking er jeg i mange tilfælde ikke så vild med, men accepterer det dog i mange tilfælde. Jeg har skam oplevet, at mennesker har været så høflige, at kontakte mig om hvor vidt de måtte linke til et eller andet, med en god begrundelse, hvorfor jeg naturligvis har været positivt indstillet over for en sådan henvendelse

Men direkte linking er og bliver et problem. Det betyder i reglen irritation og et stadigt arbejde med, at vedligeholde denne side. Siden skulle fortsat gerne kunne bruges af de besøgende. Undlad at linke til mine billedfiler, idet det skaber trafik på mit site, at hoste billeder andre steder på nettet. Men jeg har på den anden side ikke noget imod, at andre gør brug af indholdet på min side.