De allerfleste hjemmesider er skabt med henblik på, at blive brugt og set af andre end  kreatøren, I én forstand finder ejere af hjemmesider normalt trafik på deres hjemmeside som et godt tegn. Alligevel kender mange ejere af hjemmesider til trafik, som i bedste fald er irrelevant for sidens formål, og som i værste fald kan være kilde til irritation og yderligere kan føre til problemer for ens side

I nogle tilfælde kan man være udsat for robotter der gennemtrawler ens side med henblik på læsning  af siden som offline indhold. I andre tilfælde kan der være tale om brugere som linker til  billedfiler. Direkte linking eller såkaldt "hot linking" er noget ejere af gifsamlinger som jeg selv ofte bliver udsat for, hvorfor en stadig vedligeholdelse og omdøbning af filer må foretages.

Ved at læse i nyhedsgrupperne på html.dk har jeg erfaret, at man ved at ændre i filen .htaccess kan blokere sider hvorfra der "hot linkes" eller forhindre robotter i at gennemtrawle ens side. Der er tale om en blokering der er virksom på serverside.

Dette afsnit skal handle om blokering i forhold til "hot linking" i håb om, at det kan være til nytte for andre hjemmesideejere.

Hvis du på din udbyders server har en fil liggende der hedder .htaccess kan du bruge denne til, at lave restriktioner mod domæner hvorfra der linkes direkte. Hvis du har filen liggende i rodmappen vil du typisk kunne lave restriktioner der gælder for dit domæne. Generelt skal modifikationer af filen foretages med forsigtighed, idet det kan skabe problemer på serveren for hele dit domæne. En god idé vil nok være at afklare med din host om du må modificere filen. Jeg har dog selv fået et link til en side med anvisninger fra min host. Filen skal nok også bruges med måde. Og naturligvis skal man have en backup inden man editerer i filen. Men domæner hvorfra der linkes illegitimt til dit domæne og som kan udgøre et alvorligt problem kan blokeres for adgang.

Man kan editere filen .htaccess  med teksteditor som f.eks. WordPad

På Javascriptkit.com findes syntaksen for følgende,  som man kan indsætte i  filen .htaccess hvis man vil blokere adgangen for et enkelt domæne

 
 
RewriteEngine on
# Options +FollowSymlinks
RewriteCond %{HTTP_REFERER} badsite\.com [NC]
RewriteRule .* - [F]

 

 
  Hvis man vil blokere adgang for mere end et domæne kunne syntaksen tage sig således ud  
 

RewriteEngine on # Options +FollowSymlinks RewriteCond %{HTTP_REFERER} badsite\.com [NC,OR] RewriteCond %{HTTP_REFERER} anotherbadsite\.com RewriteRule .* - [F]
 
  Generelt kan filen .htaccess  bruges til at lave en masse forskellige konfigurationer på Apache servere. Jeg er langt fra ekspert. Jeg vil linke således, at du selv kan finde information ved kilderne, hvilket jeg klart kan anbefale. Jeg har selv måtte forsøge mig frem omkring syntaksen ud fra hvad jeg har kunnet finde hos disse kilder.  
 

 

I praksis

 
  Nedenståend viser et kommenteret eksempel  
 
RewriteEngine on

# Options +FollowSymlinks

RewriteCond %{HTTP_REFERER} ^http://s1.battleknight.dk  [NC,OR]

RewriteCond %{HTTP_REFERER} ^http://www.battleknight.dk  [NC,OR]

RewriteCond %{HTTP_REFERER} ^http://www.komogvind.dk [NC,OR]

RewriteCond %{HTTP_REFERER} ^http://www.4fun.dk  [NC]

RewriteRule !^http://[^/.]\.dit.domæne.dk.* - [F]

 
 
Generelt anvender man rewrite funktionen. Rewrite konditionerne gøres gældende for domænerne med kommandoen RewiteCond. Med kommandoen RewiteRule fastsættes reglerne for rewrite.

Hvad angår syntaksen for RewriteRule så oplevede jeg selv problemer med syntaksen. Ovenstående er rekonstrueret ud fra et eksempel på Javascripkit.com. Jeg har en adgang til en server hos TDC ud over den server som er vært for denne hjemmeside. Der lagde jeg en test fil ud, hvor jeg linkede direkte til en animation. Ved at ændre i .htaccess ud fra ovenstående beskrivelse kunne jeg konstatere, at det fungerer i praksis.

Jeg vil dog anbefale at du selv studerer videre hvis ovenstående har din interesse. Du finder det på nedenfor angivne links

 
 

 

Links

 
  http://httpd.apache.org/docs/2.2/mod/mod_authz_host.html

Comprehensive guide to .htaccess- Blocking users/ sites by referrer